Odsherred vil vise muligheder i millionkøb af jagerfly

Foto: TV ØST

Odsherred Kommune vil i samarbejde med Boeing vise sjællandske virksomheder, hvilke muligheder Danmarks millionindkøb af nye jagerfly kan give dem.

Danmark står overfor at skulle købe nye kampfly, hvoraf tre flyproducenter er i spil. Det milliardstore indkøb kan give store muligheder for dansk industri på det globale forsvars- og luftfartsmarked, og det vil Odsherreds Kommune vise små og store virksomheder. 

En af de tre producenter, der måske skal være leverandør til nye kampfly, er den amerikanske Boeing. De afholder i samarbejde med Greater Copenhagen et orienterinsgmøde, som Odsherred Kommune bliver vært for. Håbet er, at mødet kan skabe nye samarbejder mellem sjællandske virksomheder af alle størrelser, så anskaffelsen af de nye kampfly kan skaffe nye arbejdspladser til kommunens område. 

Producent til nye kampfly skal findes

Baggrunden for mødet er, at Regeringen i den nærmeste fremtid skal vælge én ud af tre flyproducenter, der skal levere fly til at erstatte de gamle F-16-jagere. Udover producenten Boeing, er Lockheed Martin, samt den tyske producent Eurofighter i spil. Det forventes, at det endelige valg træffes i midten af 2015. 

På mødet vil Philip Schneider, som er europæisk direktør i Boeing, fortælle om mulighederne for at samarbejde med små og mellemstore virksomheder. Det kan blandt andet ske gennem uddannelse, mentorprogrammer og assistance til markedsadgang. 

Udover Odsherred Kommune er Roskilde Kommune også udvalgt som værtskommune, der afholder et identisk møde. 

Orienteringsmødet i Odsherred Kommune bliver holdt onsdag den 29. april klokken 15.30-18.00 på Dragsholm Slot, Dragsholms Allé i Hørve.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App