Odsherred vil lokke flere tyskere til

En ny kampagne skal promovere området i Tyskland og ikke mindst give tyskerne lyst til at besøge Odsherred.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der skal lokkes flere tyske turister til området omkring Odsherred.

Og det er en ny kampagne, som skal få de ferieglade tyskere til at rejse til den danske del af Østersøen og dermed væk fra deres egne, tyske kyster, hvor de ellers også i stor stil holder ferie. 

10 danske kystdestinationer tager nu sammen med VisitDenmark ifølge en pressemeddelelse kampen op og vil med ny markedsføring overbevise tyskerne om at holde ferie i Danmark med kampagnen ”Die Dänische Ostsee." 

Ifølge Odsherred Kommune er det vigtigt at være en del af den nye fælles markedsføring, som skal få området op det tyske marked 

-Vi skal hele tiden arbejde på at trække nye turister til. På det tyske marked giver det rigtig god mening at stå sammen og fremstille de danske østkyster som en sammenhængende dansk destination. Det skulle vi nok have gjort for lang tid siden, siger turistdirektør Hans-Jørgen Olsen fra VisitOdsherred i en pressemeddelelse.

Fortæller om kysterne
Et central element i kampagnen er et magasin, der præsenterer de danske østkyster med den særlige danske feriefølelse og oplevelser. Magasinet bliver husstandsopdelt og ifølge analyseinstituttet Nielsen viser en undersøgelse af kampagnens første fase, at tyskerne rent faktisk får lyst til at rejse til Danmark, når de ser kampagnen.

- Det er meget tilfredsstillende, at kampagnen bliver så godt modtaget af tyskerne. Vi har set en pæn fremgang i bookingerne i de tyske feriehusovernatninger, så vi indtil videre er vi ret optimistiske i forhold den kommende sæson, siger turistdirektør Hans-Jørgen Olsen.


Nyhedsoverblik