OB jagter Schønberg

Superligaklubben OB jagter ny træner. Et af de varmeste emner til posten som cheftræner i den fynske topklub er 43-årige Michael Schønberg, som lige nu er manager for 1. divisionsklubben FC Vestsjælland med base i Slagelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Michael Schønberg har med succes bragt FC Vestsjælland fra 2. division og op i toppen af den næstbedste række. Og det har ifølge Sjællandske fået OB-ledelsen til at kaste varme blikke på Schønberg som afløser for Lars Olsen, som sammen med assistent-træner Viggo Jensen og sportsdirektør Kim Brinck for en uge siden fik sparket.

Michael Schjønberg har kontrakt med FC Vestsjælland frem til 2014. Han siger til Sjællandske, at han er beæret over interessen, men har ellers ingen kommentarer.

Heller ikke direktøren i FC Vestsjælland, Gert Hansen, ønsker at udtale sig om, hvor vidt Michael Schønberg er på vej mod Fyn.

Michael Schønberg har spillet 33 landskampe og tidligere været træner i både Kaiserlauteren og Herfølge.


Nyhedsoverblik