Nyt superligastadion skal graves op

Fodboldbanen på Slagelse Stadion har problemer med at opsuge vandet, og derfor skal banen graves op, men først skal ansvaret for fejlen placeres.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I marts sidste år indviede daværende borgmester Lis Tribler (S) det nye Slagelse Stadion, men efter en sæson i Superligaen, står det klart, at fodboldbanen har problemer. Det skriver Sjællandske.

I flere af FC Vestsjællands hjemmekampe har det vist sig, at banen har svært ved at opsuge vand, og derfor skal den graves op.

Graver først næste år

En rapport kortlagde for nylig problemer på Slagelse Stadion, men da de personer, som anklagerne retter sig mod, skal have 60 dage til at komme med indsigelser, kan arbejdet med at renovere banen ikke begynde.

- Vi vil ikke gå i gang med at grave, før ansvaret for problemerne er lagt helt fast. Derfor vil der ikke blive lavet noget før efter afslutningen af næste sæson, da vi ikke kan nå det, når fristerne skal holdes. På den måde vil en helt ny bane kunne være klar til sæsonen 2015/16, siger Kim Rasmussen, der er chef for center for kultur, fritid og borgerservice i Slagelse Kommune til avisen.

Udover stadion skal 2 træningsbaner graves op.


Nyhedsoverblik