Nyt pakkecenter: Arbejdspladser på vej i Ringsted

Foto: TV ØST

Op mod 100 nye jobs kan være på vej i Ringsted. Post Danmark vil placere et pakkepostcenter i byen.

Den store vækst i antallet af pakker betyder, at Post Danmark i slutningen af 2017 planlægger at lægge et nyt center for pakkepost i Ringsted. Det fortæller Post Danmarks produktionsdirektør, Jesper Bremholm, til DAGBLADET Ringsted.

Meget kan ske indtil da, og den teknologiske udvikling inden for håndtering af pakker går stærkt, men med forbehold for dét så anslår Jesper Bremholm, at der kan blive tale om 50-100 arbejdspladser på det nye center i Ringsted.

I dag sker distributionen af pakker på Sjælland fra et center i Brøndby, og centret i Ringsted vil blive bygget, når der ikke længere er kapacitet nok i Brøndby.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App