Nyt madomdelings koncept til fattige

Foto: TV ØST

Malene Raabjerg Mifan vil hente mad fra supermarkeder og dele det ud til fattige familier på Sjælland. Det er nye EU-regler, der gør idéen mulig.

De sidste fem år har Malene Raabjerg Mifan, også kaldet Madam Skrald, samlet madvarer ind i supermarkeders skraldespande, som ikke fejler andet end en overskredet udløbsdato. Al den indsamlede mad deler hun så ud til fattige familier på Sjælland.

- Det er vigtigt at hjælpe de fattige, så de har mad at give deres børn. Det nytter ikke noget, at man sidder og river sig i håret og ikke ved, hvordan man skal give sine børn mad, fortæller hun.

Nyt koncept
Men nu har hendes velgørenhedsforetagende taget en drejning. Madam Skrald arbejder på at få varer, der er udløbet fra supermarkeder, udleveret. Den mad vil hun så give til fattige familier i regionen.

- Vi er langt i processen. Jeg har fået indrettet mit kælderrum, så det forhåbentlig lever op til Fødevarestyrelsens krav, og nu mangler jeg bare de sidste endelige godkendelser, så jeg kan komme rigtigt i gang, siger hun.

Al arbejdet er frivilligt og non profit.

Nye EU-regler
Grunden til, at hun kan sætte sit maduddelingskoncept i søen, er, at EU-reglerne omkring datomærkninger bliver ændret den 13. december.

Der to former for datomærkninger; ”sidste anvendelsesdato” og ”mindst holdbar til”. Hidtil har det været ulovligt at sælge eller donere fødevarer, hvor datoen er overskredet. Men når de nye EU-regler træder i kraft kan supermarkeder lovligt at give "mindst holdbar til"-fødevarer som eksempelvis brød, pasta og korn til frivillige som Malene Raabjerg Mifan.

Første supermarked i hus
I dag besøgte regionens ukronede skraldedronning så sit første supermarked, SuperBrugsen i Fensmark. Og dagens besøg gav bid. Hun fik sin første aftale i hus.

Nu venter hun på at få de sidste godkendelser helt på plads fra Fødevarestyrelsen, så hun kan komme i gang med at mindske madspildet.

[video:videonode:231374]

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App