Nyt kirkemuseum klar til festival

Ringsteds absolut største attraktion Sct. Bendts Kirke får nu et løft, som skal trække flere turister til og give besøgende en større oplevelse. Det skriver DAGBLADET Ringsted.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det sker, når menighedsrådet  igangsætter arbejdet med at modernisere museumsdelen i Nordens første teglstenskirke, hvis ældste dele er fra 1170.

I Sct. Bendts Kirke ligger middelalderens konger og dronninger begravet.

Siden midten af 1920'erne har unikke genstande som gravrester, mønter og bygningsdele fra den tidlige middelalder været udstillet efter datidens anvisninger og i en noget tilfældig orden. Uden forklarende tekst, uden  lys og enkeltstående glasmontre.

Nu har menighedsrådet fundet de nødvendige penge til at gennemføre en modernisering, der yder de historiske skatte fra henholdsvis kirken og det tilhørende kloster større retfærdighed.

På museet gemmer sig blandt andet en unik fletning, som har tilhørt Dronning Bengderd. Fletningen klippede Kong Frederik den 7. af i 1885, da han som amatørarkæolog deltog i åbningen af gravstederne.

Målet er, at det moderniserede museum skal stå klar i august 2012, når der igen er Middelalderfestival i Ringsted, skriver DAGBLADET Ringsted.


Nyhedsoverblik