Nyt hurtigtog kan koste borgere deres hus

Hurtige tog igennem Ringsted kan komme til at genere beboere så meget, at de kan risikere blive købt ud af deres huse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Beboerne på Skellerødvej øst for Ringsted station kan komme til at opleve masser af støj, når en ny dobbeltsporet jernbane mellem København og Ringsted står klar i 2018.

Togene vil komme til at køre op mod 250 kilometer i timen, og støjen og rystelserne kan blive så omfattende, at det overskrider grænseværdierne. Det skriver Dagbladet Ringsted.

Hvis ikke generne kan afhjælpes på anden vis, vil beboerne under særlige omstændigheder kunne blive tilbudt en totalekspropriation af deres huse.

Det fremgår af et svar fra Banedanmark og trafikminister Magnus Heunicke (S), efter at Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested, har spurgt til sagen, skriver avisen.


Nyhedsoverblik