Nyt hjemmerøveri i Næstved

Foto: TV ØST

To mænd tvang sig adgang til en 72-årig mands bolig.

Røveriet skete fredag aften på Anemonevej i Næstved. Den 72-årige beboer i huset lukkede op og havde en kort samtale med de to røvere. Da han ville lukke døren igen stak den ene en arm i klemme og de to pressede døren ind og tvang sig adgang til huset.

De to røvere stjal en pengekat, som den ældre mand havde om halsen. Ifølge vagtchefen ved Sydsjællands- og Lolland Falsters politi var den ældre mand kendt for at ligge inde med penge. Men udbyttet ved røveriet blev dog kun et mindre kontant beløb.

De to røvere beskrives som omkring 30 år. Den ene var omkring 170 cm høj, sorthåret og med lyst tøj. Den anden ca 165 cm høj, mellemblond og iført arbejdstøj. Røveriet fandt sted ved 17.30 tiden fredag aften på Anemonevej. 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App