Hærværket mod Kalundborg kommunes biler bare fortsætter. Seneste tilfælde blev meldt til politiet søndag formiddag, fortæller Nordvestnyt.dk.
Denne gang var det en minibus, der holdt parkeret ved Kathøjskolen i Elmegade i Kalundborg. Minibussen har fået alle fire dæk skåret op, og har fået en skade på forruden.
Hærværket blev som sagt meldt til politiet søndag, men det kan være begået i tidsrummet mellem fredag eftermiddag og søndag.