Nyt cykelløb til regionen

Til efteråret bliver landevejene fyldt med trampende cyklister. I et samarbejde mellem de store medier i regionen er "Medieløbet" nemlig en realitet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der bliver distancer for enhver smag, når medieløbet bliver skudt i gang søndag den 21. september.

Med start og mål fra det gamle kaserneområde i Næstved har alle interesserede mulighed for at prøve kræfter med enten 26, 48 eller 96 kilometer på cykel over Sjælland.

En dag med fællesskab og motion

Det er TV2 ØST, der med DR P4 Sjælland, Lolland-Falsters Folketidende, Sjællandske Medier og DGI er gået sammen om cykelløbet for at sætte sundhed og bevægelse i fokus.

- Vi håber, at rigtig mange har lyst til at hoppe på cyklerne og deltage i løbet. Vi bor i en skøn region og ruterne er lagt, så der er masser af udfordringer for de garvede cykelryttere og masser af natur- og kulturoplevelser for familierne. Det vigtigste er, at vi får en dejlig dag med fællesskab og motion, siger redaktionschef på TV2 ØST, Ditte Okholm-Naut.

Du kan tilmelde dig til løbet her. Fristen er den 14. september.


Nyhedsoverblik