Nyt asylcenter giver jobs til Odsherred

I løbet af få måneder vil der komme mindst 20 nye stillinger i Odsherred i forbindelse med etableringen af et kommende asylcenter, oplyser asylchef i Røde Kors.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der kommer mindst 20 nye jobs til Odsherred.

Sådan lyder det fra Carsten Isaksen, der er asylchef i Røde Kors, og som står i spidsen for det kommende asylcenter i Annebergparken i Nykøbing. Det skriver Sjællandske på deres hjemmeside.

Stillingerne er en del af en pulje på op til 30 stillinger og vil, ifølge avisen, gå til de medarbejdere i Røde Kors, som har været ansat på det tidligere center i Vipperød.

Som det ser ud nu, har det nye asylcenter en levetid på to år. Planen er, at det skal huse op til 70 mindreårige asylansøgere, som er kommet alene til Danmark. Udlændingestyrelsen forventer at tage centret i brug i starten af maj, og Røde Kors skal have ansvaret for den daglige drift.


Nyhedsoverblik