Nye skærpede regler for store fartovertrædelser

Fra i dag kan du miste kørekortet ubetinget, hvis farten bliver for høj.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Kører du 100 km i timen hvor man må køre 50? Ryger speedometret engang imellem op på 160 hvor man må køre 80? Eller kører du 200 km derudaf på motorvejen? Hvis ja - så kan du fra i dag miste kørekortet ubetinget.

- Når det er ubetinget, betyder det, at vi beder en dommer om at tage kørekortet fra folk i en periode. Måske et halvt til et helt år, fortæller Erik Mather, der er leder af færdselsafdelingen ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Folketinget har strammet reglerne for at komme de såkaldte vanvidsbilister til livs. Samtidig har de bestemt, at hvis en fører mister kortet ubetinget tre gange på tre år, så bliver bilen konfiskeret.

- Dagligt møder vi folk, der kører bil, selvom de ikke har noget kørekort. Så hvis vi både tager kørekort og bil, så har vi da gjort vores til, at de ikke kører mere, siger Erik Mather fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

 


Nyhedsoverblik