De blå ambulanceblink vil stadig være de samme, men en del af Falcks ambulancer får i den kommende tid nye farver.
Ambulancernes nye gule farve med grønt mønster skal sikre bedre synlighed og farveskiftet sker i forbindelse med den nye ambulancekontrakt med Region Sjælland, der træder i kraft den 1. februar. Det er dog kun nyanskaffede ambulancer, der skifter farve. Man vil således også fremover kunne se ambulancer i den nuværende rød/hvide bemaling.
Den stærkt gule farve med brede grønne mønstre skal fremover være med til at sikre, at ambulancer kommer hurtigst muligt frem gennem trafikken.
- Undersøgelser fra udlandet har vist, at denne farvekombination er med til at få ambulancerne hurtigere frem i trafikken, da andre trafikanter nemt får øje på dem. Derfor har man i Danske Regioner valgt at ambulancerne fremover markeres i disse farver. fortæller driftschef Benny Jørgensen fra Region Sjællands præhospitale center.
Den første ambulance i de nye farver er ankommet på Falck-stationen i Næstved,