Nyt atlas bytter rundt på byer på Møn

Foto: TV ØST

Busemarke på Møn blev flyttet til Mandemarke. Og Mandemarke forsvandt. Det nye Trap Danmark har angiveligt flere fejl.

Et nyt og flot atlas med kort over Danmark er endt i stormvejr, efter læsere af kortet har undersøgt det for fejl.

Blandt andet har læsere opdaget, at jordvolde er indtegnet som diger på kortet, og at Busemarke på Møn er endt på nabobyen Mandemarkes plads, mens Mandemarke er faldet bort.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Den nye udgave af Trap Danmark Topografisk Atlas er blevet til med støtte fra en række fonde – blandt andet Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond.

Overfor avisen erkender direktør og chefredaktør for Trap Danmark, Niels Elers Koch, at der er faktuelle fejl i det nye atlas. Han understreger dog, at der ikke er fundet mange eller store fejl i værket.

Han forklarer, at de underliggende data stammer fra Geodatastyrelsens database, og at indrapporterede fejl vil blive rettet både her og i fremtidige udgaver af Trap Danmark.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App