Ny sejr til Benløse Floorball

Benløse tog endnu en flot skalp, da Copenhagen FC, en af sæsonens guldfavoritter, lørdag eftermiddag blev besejret 5-4 på eget gulv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Benløse Floorball løb med en ny sejr, da holdet lørdag eftermiddag vandt 5-4 over Copenhagen FC i Valby.

- Det kunne være gået begge veje. Sejre som den her føles som meget mere end blot tre point. Jeg ved, hvor meget det svider i den anden lejr, der har vi også selv stået mange gange, siger Benløses kaptajn Niklas Elfving, der havde en afgørende finger med i spillet ved de afgørende mål.

Lørdag den 10. oktober kommer Vendsyssel Hot Shots til Dansk Kabel TV Arena - og der er lagt op til et vaskeægte topopgør.

- Vi glæder os til den kamp og går efter sejren. Vendsyssel har favoritværdigheden, og vi kan spille frit efter tre sejre i træk. Men det bliver svært, og er vi ikke 100 procent klar, så får vi altså ørerne i maskinen, advarer Benløses cheftræner Jens Hagbarth og peger på, at Vendsyssel for en uges tid siden bankede Copenhagen hele 15-6.

Først gælder det dog en pokalkamp mod 1. divisionsholdet Hafnia på Amager tirsdag den 6. oktober.


Nyhedsoverblik