Ny lægehelikopter letter i morgen

Foto: TV ØST

Onsdag morgen går en ny akutlægehelikopter på vingerne ved Ringsted.

Patienter med alvorlige traumer og hjerteproblemer vil fra onsdag morgen også kunne flyves til specialiseret behandling på eksempelvis Rigshospitalet om natten.

Det sker, når den nye akutlægehelikopter går i tjeneste som led i det nye lægehelikopter-beredskab i Danmark.

De seneste år har en akutlægehelikopter som forsøg fløjet fra lufthavnen i Ringsted til nødstedte i Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Det er i fremtiden regionerne, der står for at drive akutlægehelikopterne.

Den nye helikopter er af typen EC 135 P2e, og er produceret af Airbus Helicopters. Den er bygget i juni 2014.

Akutlægehelikopterens anbefalede marchhastighed er ca. 240 km/t ved maksimum vægt.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App