Ny højskole på vej i Haslev

Det kan være en ny højskole på vej i Haslev. Den skal i givet fald placeres i det tidligere seminarium.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Haslev får måske en ny højskole, skriver DAGBLADET Ringsted.
 
I hvert fald er University College Sjælland tæt på at afslutte en aftale med en køber af Haslev Seminarium. Her har bygningerne stået tomme siden 2010, da UCSJ trak seminariet ud af byen.
 
Køberen ønsker ikke på nuværende tidspunkt at fortælle meget om sig selv.
 
Men der er tale om en velgørende organisation, som arbejder på at finansiere humanitære projekter, som de bygger og driver videre, indtil lokale kan overtage dem.
 
Den del af køberens aktivitet skal foregå i seminariets hovedbygning. Resten skal så bruges som højskole, siger køberen, der altså ifølge avisen gerne vil have sat sin underskrift på papirerne, før han udtaler sig nærmere.


Nyhedsoverblik