Ny FCV-træner: Vi skal skabe flere chancer

Foto: TV ØST

FCVs nye cheftræner, Michael Hansen, blev præsenteret ved spillernes sidste frokost inden sommerferien.

Af Rasmus Birkerod

Dagens hovedperson, Michael Hansen, var en glad mand, da TV2 ØST mødte ham.

- Jeg er selvfølgelig meget glad. Jeg har masser af ideer til, hvordan jeg vil udvikle holdet, og taktikbrættet vil komme til at se anderledes ud. Vi skal blive bedre til at skabe flere chancer. Vi har scoret 19 mål efter dødbolde og 12 i åbent spil. Vi skal lave flere mål i åbent spil, siger Michael Hansen, der er tryg ved, at han nu for første gang kan skrive superligatræner på sit cv.

Læs også: Ny cheftræner i FCV på plads

- Jeg forventer af mig selv, at jeg vokser med opgaven, siger han.

Michael Hansen vil ikke kommentere TV2 ØSTs oplysninger om, at Brønshøj Bo Henriksen var FCV-ledelsens førstevalg.

- Det er dig som journalist, der må kratte i det. Jeg har været i dialog med klubben de sidste par uger. Nu blev det mig, og det glæder jeg mig til at komme igang med, siger han. 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App