Ny cheftræner i Team Sydhavsøerne

Foto: TV ØST

Det bliver den 40-årige Jakob Fryd, der skal erstatte Jimmy Albrechtsen, som stopper efter seks år på posten.

Team Sydhavsøerne kunne torsdag morgen på et pressemøde præsentere klubbens nye cheftræner.

Det bliver den 40-årige Jakob Fryd, der skal erstatte klubbens nuværende træner Jimmy Albrechtsen, som har siddet på posten de seneste seks år.

Jakob Fryd træder til efter denne sæson og er blevet ansat på en to-årig aftale, oplyser klubben i en pressemeddelelse.

Den nye cheftræner har senest været assistenttræner for København Håndbolds dameligahold, men har også været cheftræner på liga – og 1. divisionsniveau for TMS Ringsted og Lyngby. Han er desuden uddannet EHF Mastercoach og håndboldlærer og talentudvikler på Københavns Idrætsefterskole.

-          Jeg har fulgt holdet gennem flere år og fulgt med i udviklingen af både setup’et og selve holdet. Det er interessant fordi hele setup’et er professionelt. Klubben har store ambitioner og vil være med hvor det er allersjovest - i håndboldligaen. Holdet er bygget op gennem flere sæsoner og der er hele tiden blevet lagt lag på. Det vil derfor være en stor udfordring at være med til at tage de næste skridt, siger Jakob Fryd.

Med den nye cheftræner betyder det også et farvel til klubbens træner gennem seks år, Jimmy Albrechtsen.

-          Jimmy stopper jo efter seks år på posten, og vi har en gensidig forståelse for at det nu var tid for begge parter, at prøve noget andet. Vi har vidst i et stykke tid, hvem vores nye træner skulle være, men vi ville gerne vente til vi havde spillet turneringen færdig før vi præsenterede ham. Vi er rigtig glade for at præsentere Jakob Fryd som kommende cheftræner. Det har været en lang proces med spændende træneremner, og sportschefen og hans assistent har brugt rigtig meget tid på at finde den rette person, fortæller Anders Henriksen, der er direktør hos Team Sydhavsøerne.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App