Ny afgørelse: Anette må fortsat have bil

Anette Massinen får alligevel lov til at have en handicapbil. Holbæk Kommune havde ellers besluttet at trække støtten til hende tilbage.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Anette Massinen får alligevel lov til at beholde sin handicapbil.

Det oplyser Holbæk Kommune i et brev til hende.

Anette Massinen er lænket til sin kørestol på grund af lammelser, og har de sidste 18 år haft en handicapbil.

Den nuværende bil er dog nu otte år gammel, og passer ikke længere til hendes behov. Derfor søgte de om støtte til at få en ny handicap-bil – men fik ikke bare afslag fra kommunen i sagen: Fra 1. november blev de også frataget afgiftsfriheden på deres nuværende handicapbil.

Ægteparret måtte i stedet bruge flex-trafik, mente kommunen.

LÆS OGSÅ: Nu mister Anette sin handicapbil

 

For syg til at køre med bus

I den nye afgørelse fra kommunen, der giver Anette Massinen støtte til at købe en ny handicapbil, fastslår kommunen, at hendes sygdom gør det både vanskeligt og meget upraktisk at bruge flextransport som et alternativ.

Anette Massinens mand, John Massinen, er glad for kommunens afgørelse.

- Vi er lykkelige, fordi det betyder, at vi kan fortsætte med at lave som vi gør i dag. Vi er meget socialt aktive – på trods af, at Anette sidder i kørestol. Og det kan vi fortsætte med nu, siger John Massinen til TV ØST.

Han undrer sig dog over kommunens behandling af sagen.

- For os har der ikke været nogen tvivl om, at det var den eneste rigtige løsning i forhold til min kone. Kommunen kender jo til hendes sygdom , og har også bevilget andre hjælpemidler, så vi kan klare os bedre selv, siger han.


Nyhedsoverblik