Nu stiger benzinpriserne igen

Efter et par måneder med billig benzin og diesel får priserne nu et nøk opad. Bilister kan dog trøste sig med, at de formentligt ikke når sidste sommers højder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Onsdag får benzin- og dieselpriserne et nøk opad. De seneste dage har de fleste bilister formentligt kunnet se, hvilken retning det går i, og et par gode måneder med lave priser er ved at være forbi.

Mens det de seneste mange uger har været til at få benzin til omkring ni kroner literen og diesel til under otte kroner for samme mængde, skal bilister til at have flere penge op af pungen nu. Benzinpriserne har igen været over 10 kroner per liter mange steder, og dieselprisen er også fulgt med op.

Usædvanligt prishop

Berlingske Business skriver, at de vejledende priser onsdag stiger med 16 og 17 øre på henholdsvis benzin og diesel, hvilket svarer til en stigning på 81 og 78 øre siden midten af januar.

- Det er et usædvanligt prishop på benzin og diesel på så kort tid - på samme måde som det også var i et usædvanligt tempo, priserne faldt henover efteråret, siger investeringsøkonom i Nordnet Per Hansen til tv2.dk.

Han trøster dog bilister med, at vi formentligt ikke kommer op i de priser, der sås sidste sommer, og som lå næsten to kroner over priserne nu.


Nyhedsoverblik