Nu skal siloen rives ned

Foto: TV ØST

Tirsdag morgen skal DLG-siloen i Kalundborg efter planen rives ned. Folkene bag har forberedt sig på jobbet i mange uger, og nu kulminerer det med nedrivningen.

Tirsdag begynder nedrivningen af DLG-siloen i Kalundborg, og det er firmaet G. Tscherning A/S, der skal stå for arbejdet. Der er blevet brugt uger på forberedelser og miljøsanering, og så har maskinen, der med kugle indleder selve nedrivningen også skullet gøres klar.

Det er planen, at nedrivningen sker fra morgenstunden, men i dagene op til har folkene bag alligevel været i tvivl om, hvorvidt det nu kunne lade sig gøre med den megen blæst. Det er dog indtil videre stadig planen at gennemføre nedrivningen.

Siloen står på vesthavnen i Kalundborg, og det blev for nogle år siden aftalt med kommunen, at den skal være revet ned senest 1. september i år. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App