Nu sejler færgen på batteri

En af Scandlines’ Rødby-Puttgarden-færger sejler nu delvis på batteridrift og med hybridteknik.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

M/S Prinsesse Benedikte, der sejler mellem Rødby og Puttgarden har fået et batteri på størrelse med en lastbil placeret dybt nede i bilfærgen og kan derfor nu  kalde sig en af verdens første, større hybridfærger.

Det skriver FDM.

I et kæmpe miljøprojekt har Scandlines ombygget bilfærgen til hybriddrift og færgen kan nu sejle længere på literen og sende en mere ren røg op gennem skorstene.

Og succesen med M/S Prinsesse Benedikte er så stor, at Scandlines nu vil gå i gang med at ombygge de tre andre færger på ruten Rødby-Puttgarden.

Batteri til 16 millioner
Det er et enormt lithium-batteri til 16 millioner kroner, der er kernen i den nye hybridteknik. Det har brutto 2.600 kWh energi hvilket svarer til batterierne i 120 Nissan Leaf. Batteriet på færgen er så stort, at man kan gå inde i det, oplyser FDM.

Det er noget af en investering for Scandlines på 120 millioner kroner. Men pengene skulle kunne hentes delvis hjem igen ved mindre forbrug af brændstof, mindre slid på dieselmotorer samt besparelser på miljøudstyr.


Nyhedsoverblik