Sneen kommer i nat

Snevejr rammer regionen i nat.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Har du savnet sne, sjap og slud? Så kan vi glæde dig med, at et snevejr er på vej til regionen.

I nat kommer der både sne og stedvis snefygning ind over regionen fra sydvest, og mens temperaturerne bliver liggende lige under frysepunktet, så bliver sneen liggende i løbet af natten. Snevejret begynder på Lolland, hvorefter det langsomt breder sig hele vejen op over regionen og rammer Odshered sidst på natten eller tidlig morgen. Det skriver TV 2 Vejret. 

I morgen tidlig kan vi altså stå op til både sne og snebyger, men i løbet af dagen stiger temperaturen op til 3 graders varme, og det kan resultere i sjap og slud. Sneen kan i løbet af dagen skifte over i regn, indtil der i løbet af fredag eftermiddag kommer opholdsvejr. 

TV 2 Vejret forventer, at der falder mellem 2 og 7 cm sne. Ifølge prognoserne er der mest sne til Lolland, Falster og Sydsjælland. 

Hør, hvad TV 2 Vejret har af prognoser for vores region ved at klikke på play-ikonet øverst i artiklen. 


Nyhedsoverblik