Nu kommer posten med dagligvarer

I næste uge begynder Post Danmark at køre dagligvarer fra EuroSpar i Maribo ud til kunder på Lolland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fra næste uge kører Post Danmark ikke længere kun med breve og pakker på Lolland. Så begynder de også at levere dagligvarer til borgerne på Lolland.

Det skriver dr.dk.

Der er i første omgang tale om et forsøg, hvor Post Danmark vil levere alt fra oksekød til kaffe fra EuroSpar i Maribo til butikkens kunder på Lolland. Det er især ældre kunder, der har efterspurgt den slags service, lyder det.

 - Vi har mange ældre kunder, som ikke har bil og har svært ved at få varerne med hjem. Derfor er det oplagt at bruge Post Danmark til varedistribution, siger købmand Anders Jacobsen til dr.dk.

 

Det er meningen at Post Danmark skal levere dagligvarer til kunderne på Lolland to gange om ugen. Ifølge dr.dk bliver prisen for at få kørt sine dagligvarer til døren 50 kroner for tre kasser eller poser. 


Nyhedsoverblik