Nu har Annette rundet maraton nummer 600

Foto: TV ØST

I dag søndag rundede Annette Fredskov fra Næstved sit maraton nummer 600, da hun løb med ved Copenhagen Marathon sammen med 11.000 andre.

Selv om hun har prøvet det masser af gange, var det alligevel lidt specielt, da Annette Fredskov fra Næstved søndag løb over målstregen på Islands Brygge ved Copenhagen Marathon.

Læs også: Maratonkvinden kom i mål

Her kunne hun efter de 42,2 kilometer sætte flueben ved nu at have løbet 600 maraton.

- Jeg havde den skønneste dag i Københavns gader. Glade løbere, sol, mange heppere og energigivende tilråb. Mange, mange tak for i dag, skrev hun efterfølgende på sin Twitterprofil.

Flere rekorder

Den 43-årige maratonkvinde er vant til at løbe sig til vilde bedrifter. I 2013 løb hun to maraton på én dag, og det er i sig selv en opgave, men de to maraton var henholdsvis nummer 365 og 366 på 365 dage. Dermed skrev hun sig ind i historiebøgerne og blev indehaver af en ny rekord.

Læs også: Anette Fredskov: Skilsmissen mit livs sorg

Og med over 25.000 kilometer i benene er hun ved at være en rutineret løber, der ved søndagens maraton nummer 600 klarede turen på flotte 3:38:58 timer.

Om Annette Fredskov:

  • Har søndag den 24. maj løbet sit maraton nummer 600
  • Satte sig i 2013 på verdensrekorden ved at have løbet 366 maraton på 365 dage
  • Lider af sklerose
  • Er mor til to
  • Gift med Ulrich Fredskov siden 2011
  • Er oprindeligt uddannet inden for ernæring og sundhed. Siden har hun taget flere uddannelser - blandt andet som coach og hypnoterapeut

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App