Sydmotorvejen genåbnet efter timelang lukning - men lukker igen i eftermiddag

Sydmotorvejen er genåbnet efter flere timers lukning i forbindelse med bjergningen en forulykket lastbil. Motorvejen ventes dog lukket igen senere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Redningsarbejdere måtte onsdag middag opgive at bjærge en forulykket lastbil med tilkaldte kranbiler.

Dermed slog et forsøg på at få fjernet den forulykkede lastbil fra Sydmotorvejen fejl. Som led i bjergningsforsøget havde motorvejen ellers været helt lukket i op mod tre timer i nordgående retning.

- Meldingen fra stedet er, at der skal en noget større kran til at løse opgaven - og der går nogle timer, før den kan være på stedet. Når den ankommer, så vil motorvejen i nordgående retning blive lukket en times tid igen, siger vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Bo Georg Pedersen, til TV ØST.

Formiddagens bjergningsforsøg fandt sted mellem klokken 9.00 og 12.00.

Uheld ved lav hastighed

Lastbilen forulykkede onsdag morgen ved lav hastighed på vej ned af den store bakke syd for Rønnede-afkørslen.

Lastbilen og dens anhænger endte liggende ned af en skråning - med en halv meter af anhængeren stikkende ud over motorvejens inderspor.

Motorvejen genåbnet - men lukker senere

I forbindelse med formiddagens bjergningsforsøg blev der samtidig udført en miljøindsats overfor den forulykkede lastbil, da bilens dieseltank blev ødelagt ved uheldet. Disse arbejder er nu afsluttet, således så det kun handler om at få selve lastvognen og dens hænger væk fra skrænten ved motorvejen. 

Lastbilens chauffør slap uskadt fra genvorlighederne.


Nyhedsoverblik