Nu får sclerose-ramt sin kørestol

Ankestyrelsen har givet scleroseramte Søren Jeppesen ret i, at han skal have en ny og bedre kørestol. Hans nuværende har formentlig givet ham smerter og siddesår, men Vordingborg Kommune nægtet ham en anden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sclerose har bundet Søren Jeppesen fra Mern til en kørestol i mere end 30 år. De sidste fem år har han lidt af siddesår og smerter. Men smerterne går væk, når han sidder i en anden og nyere kørestol.

Vordingborg Kommune har flere gange afvist Søren Jeppesens ansøgning om en ny kørestol. Derfor har familien klaget til Ankestyrelsen, der nu giver Søren Jeppesen medhold og retten til en ny kørestol.

- Jeg kunne se, at Søren begyndte at smile. Han blev rigtig glad for, at de havde bevilliget ham stolen, fortæller Ingelise Jeppesen, hustru til Søren Jeppesen.

Pårørende kritiserer sagsbehandling

Søren Jeppesens niece, Jette Friis Hansen, har hjulpet ægteparret med kommunikationen til kommunen og Ankestyrelsen.

- Vi har kæmpet og kæmpet og er ikke blevet hørt for nu. Endelig kommer den her afgørelse, som i den grad giver os ret. Selvfølgelig har det vigtigste været Sørens stol, så han ikke blev syg igen, men sagsbehandlingen har også været under al kritik, fortæller Jette Friis Hansen.

Læs også: Scleroseramt får nej til ny kørestol

Fik formentlig stafylokokker af sin kørestol

Sagsbehandlingen er da også et punkt Vordingborg kommune kritiseres for.

Der står i afgørelsen fra Ankestyrelsen, at de finder det kritisabelt, at Vordingborg kommune ikke har taget stilling til lægelige oplysninger fra sygehusvæsenet Region Sjælland. Sidste sommer blev Søren Jeppesen nemlig indlagt, fordi der gik stafylokokker i siddesåret. Han var indlagt i mere end to måneder.

I en lægeerklæring kobler lægen den dårlige siddekomfort sammen med infektionen.

- Da patientens alvorlige sygdom formentlig kan relateres til (….) det kroniske siddesår, støtter vi naturligvis op om, at der findes en bedre løsning med bedre aflastning på sigt.

Læs også: Vil politianmelde kommune

- Sagen er håndteret korrekt

Heino Hahn (DF), der er formand for socialudvalget i Vordingborg Kommune mener dog ikke, at sagen kunne være håndteret anderledes.

- Bare fordi en læge anbefaler det, må vi som politikere også skelne til prisen. 135.000 er mange penge for en kørestol, siger Heino Hahn.

Se mere om sagen på TV ØST 19.30


Nyhedsoverblik