Nu cykler politiet på opgaver

Foto: TV ØST

Politiet har fået cykler, så det bliver mere tilgængeligt for borgerne, og betjentene får lettere ved at snuppe kriminelle, hvor bilerne ikke kan komme.

Det bliver sværere for lovbrydere at stikke af via et stisystem eller andre mindre veje, hvor politiet ikke har kunnet komme frem med bil. Nu har nogle af betjentene i Slagelse som de første i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi skiftet patruljevognen ud med cykel, skriver Sjællandske.

- Vi kan køre steder, hvor patruljevogne og motorcykler ikke kan, for eksempel på stisystemermed vejbomme, og så er de mere borgervenlige end vores biler, hvor betjentene sidder bag døre og ruder og måske kan virke mindre tilgængelige, mener Peter Compen, der er leder af lokalpolitiet i Slagelse.

Hans medarbejdere har haft cyklerne på prøve i en måneds tid, og nu bliver de altså en fast del af transportpakken.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App