Novo Nordisk investerer 1,5 milliarder i Kalundborg

Foto: TV ØST

100 nye job er på vej i Kalundborg. Novo Nordisk investerer nemlig massivt med en ny fabrik i byen.

Novo Nordisk har et godt øje til Kalundborg, hvor medicinalkoncernen nu investerer 1,5 milliarder kroner i en ny fabrik på 7.500 kvadratmeter.
 
Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse mandag.
 
Investeringen vurderes at ville skabe 100 nye produktions- og ingeniørjob i Kalundborg på Nordvestsjælland, hvor Novo Nordisk i forvejen beskæftiger over 2.800 medarbejdere.
 
- Investeringen i Kalundborg understreger vores langsigtede ambition om at skabe og fastholde arbejdspladser i Danmark.
 
- Alene i år forventer vi, at Novo Nordisk vil skabe omkring 250 nye arbejdspladser i Kalundborg, og vi er altid på jagt efter dygtige og veluddannede medarbejdere, siger Henrik Wulff, der er direktør for Novo Nordisks globale produktion, i pressemeddelelsen.
 
Første spadestik i dag

Første spadestik blev taget mandag 4. maj, og fabrikken forventes at være godkendt og i fuld drift i 2020.
 
Fabrikken skal producere lægemiddelstoffer til blødermedicinen Novoseven samt fremtidige lægemidler til behandling af blødersygdomme.
 
I forvejen Novo Nordisk en del aktiviteter i Kalundborg.
 
Selskabet har således en fabrikspark i området, som blev grundlagt i 1969. Den er Novo Nordisks største med et samlet areal på 1.000.000 kvadratmeter, svarende til 140 fodboldbaner.
 
Siden 1999 har Novo Nordisk investeret løbende i anlægget og skabt over 1600 nye job, oplyser medicinalkoncernen.
 

02:34 Luk video

 
 
/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App