Novenco skal fyre medarbejdere

Foto: TV ØST

Onsdag eller torsdag i den her uge skal Novenco Marine & Offshore afskedige et endnu ukendt antal medarbejdere. Der kan blive tale om en massefyring.

Historisk lave oliepriser gør nu, at Novenco Marine & Offshore i Næstved skal fyre medarbejdere. Det skriver Sjællandske.

Firmaets direktør Ole Jensen vil endnu ikke ud med, hvor mange ansatte der bliver afskediget, men ordet massefyring er blevet nævnt for de 120 medarbejdere.

Tilpasser i tide

Selv om det går godt for virksomheden lige nu, gør de lave oliepriser, at der om kort tid kan blive mangel på bestillinger i ordrebogen, og derfor foretager virksomheden nu de nødvendige reguleringer, lyder det.

Enten onsdag eller torsdag vil der blive sat antal på, hvor mange medarbejdere der skal forlade Novenco Marine & Offshore. Hvis der bliver tale om en massefyring, betyder det, at over 10 procent af de 120 ansatte fyres.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App