Nordvest FC klar til FCK

Torsdag tager Nordvest FC imod FC København i den første kamp af to pokalsemifinaler i fodbold på Holbæk Stadion.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når der torsdag aften bliver fløjtet til kampstart i Holbæk foran 5-6000 tilskuere , er der tale om lokal klubhistorie - kampen mod det førende hold i Danmarks bedste liga er den største kamp for Nordvest FC i over 30 år.

- Det bliver en kæmpe, kæmpe oplevelse for os alle sammen på holdet, og vi glæder og rigtig, rigtig meget, siger Stefan Håkansson, der har spillet 181 kampe for Nordvest FC.

Nogen, der også er i gang med de sidste forberedelser, er sikkerhedsvagterne. Tidligere har der været problemer med fans, der går amok, når store fodboldklubber kommer på besøg hos de mindre klubber. Blandt andet da netop FC København spillede mod Næstved IF i pokalturneringen 8. marts sidste år. Men på Holbæk stadion er de klar til kampen.

- Vi er klar med flere hundrede procent af vores egne observatører, og vi har selvfølgelig også professionelle kontrollører og allieret os med FCK's kontrollører. Jeg mener, at vi er klar til at afvikle en god kamp, siger næstformand i HBI/Nordvest FC Tommy Vestergaard.

Hos Midt- og Vestsjællands Politi har de også forberedt sig, så torsdagen ikke bliver endnu en dag, der bliver husket for fodboldbøllers ballade.

- Siden lodtrækningen blev officiel, så har vi snakket med både Københavns Politi og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi omkring erfaringerne fra tidligere kampe, og hvad vi rent faktisk kan forvente, siger politiinspektør Henrik Mikkelsen, der har stået for politiets planlægning til kampen.

Spillerne fra Nordvest er  klar i stærkeste opstilling.

- Vi går altid på banen for at vinde uanset om modstanderen hedder Svebølle eller København, siger Stefan Håkansson.

 


Nyhedsoverblik