Nøgen mand med kniv påkørte bus

De ansatte hos et ingeniørfirma i Næstved fik sig noget af en overraskelse, da en 20-årig mand troppede op uden en trævl på kroppen og spankulerede rundt i virksomheden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Spændingen steg yderligere, da den nøgne mand pludselig greb en brødkniv, men ifølge Sydsjællands Politi optrådte den 20-årige dog ikke truende på sin vandring rundt i ingeniørfirmaet.

I stedet satte han sig ind i en af medarbejdernes biler og påkørte en bus på Ringstedgade.

Manden undersøges nu af en læge, oplyser politiet.

/ritzau/


Nyhedsoverblik