Nimbus-entusiaster fylder i lille by

Foto: TV ØST

Omkring 400 Nimbus-entusiaster har slået sig ned ved hallen i den lille by Errindlev på Sydlolland. Det sker ved det årlige danske Nimbus-træf.

Det kan mærkes, at dette års danske Nimbus-træf bliver holdt i den lille by Errindlev på Sydlolland. Med omkring 400 deltagere har træffet fordoblet antallet af mennesker i byen.

- Det er noget, der er blevet talt om i lang tid i byen, siger Kjeld Hansen, som selv bor i byen, og som er en af de Nimbus-entusiaster fra lokalområdet, som har arbejdet hårdt for at få træffet til byen.

200 motorcykler har deltagerne taget med sig til området omkring hallen i Errindlev. De første deltagere kom i mandags, og træffet slutter i morgen middag.

- Det er sjovt, at vi kan få sådan noget til vores lille by, siger Kjeld Hansen.

03:11 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App