Ni-årig dreng sexmisbrugt på sommerlejr

En kun ni-årig dreng er angiveligt blevet sexmisbrugt af andre børn under en sommerlejr på Stevns. Nu går børnenes kommuner ind i sagen.

En kun ni-årig dreng fra Sjælland er angiveligt blevet sexmisbrugt af jævnaldrende børn under et sommerlejrophold på Stevns i sommer.

Det skriver Ekstra Bladet.

Det er den niåriges mor, der har henvendt sig til avisen. Hun hørte først om episoden, da hun modtog en underretning om episoden fra kommunen, der har indkaldt familien til samtale.

Ifølge moderen, så skulle den ni-årige dreng være blevet holdt fast, mens drengen blev udsat for overgreb af en jævnaldrende pige, mens to drenge så på. Efterfølgende blev drengen tvunget til at se på, mens pigen gennemførte sex med de to drenge.

Sommerlejren henvender sig til børn mellem 7 og 10 år, der ikke har mulighed for at deltage i andre former for ferie.

Sommerlejrens lejrchef bekræfter overfor avisen, at der har været en hændelse på sommerlejren, og at børnenes hjemkommuner er blevet underrettet om sagen. Her fastslås det også, at sexmisbruget er sket blandt sommerlejrens børn, og at der ikke har været voksne involveret.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App