NFH tabte og rykker ned

Foto: TV ØST

Det er slut med ligahåndbold i Nykøbing Falster. Byens håndboldhold tabte aftenens afgørende kamp mod SK Aarhus.

Det lykkedes ikke håndboldkvinderne fra NFH at vinde over SK Aarhus fra 1. division i den afgørende kvalifikationskamp om at spille ligahåndbold i næste sæson.

NFH var stort set bagud hele kampen, som endte 22-23.

De to hold spillede den første kvalifikationskamp i Aarhus i søndags. Den kamp vandt SK Aarhus med fem mål. Det betød, at NFH skulle vinde aftenens kamp med minimum seks mål.

Ærgerlige spillere

Her er, hvad nogle af NFH-spillerne sagde efter kampen:

- Det er vildt hårdt, og det bliver endnu hårdere de næste dage, når det går op for én, hvad der er sket. Men vi må rejse os igen, sagde Maria Dueholm Sørensen.

- Vi har det af helvedes til. Der står grædende spillere over det hele, sagde Mia Møldrup.

- Det er en følelse af, at alt det vi har kæmpet for hele sæsonen, det taber vi på jorden. Vi er utroligt skuffede og kede af det lige nu, og kede af at vi ikke kunne give vores publikum det, de havde fortjent, sagde Sascha Juul.

Der er flere reaktioner i Sporten på TV2 ØST på søndag.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App