Flere unge er blev i år optaget på en videregående uddannelse, men mange af dem får langt til deres uddannelsesinstitutioner. Derfor har University College Sjælland for første gang udbudt samtlige studieretninger som e-læring over nettet. Og pladserne er revet væk. Det skriver P4 Sjælland.
- Det viser, at der er et behov for en anden måde at uddanne sig på end den traditionelle. På den her måde får vi også fat i nogle unge, som ellers ikke havde fået en uddannelse, siger rektor for UCSJ Ulla Koch.
Lærer- og sygeplejeuddannelsen har i mange år været udbudt som e-læring, men som noget nyt er også socialrådgiver-, bioanalytiker-, og fysioterapeutuddannelsen med på listen over net-uddannelser.