Nedslidte huse kvæler Udkantsdanmark

Landets udkantskommuner vil hurtigt få alt for mange uanvendelige og usælgelige boliger, hvis ikke regeringen sætter ind med flere penge til nedrivning af det stadig voksende antal overskydende boliger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Forladte bygninger med knuste ruder, forsømte udearealer og misligholdte ejendomme, der gror til i affald og ukrudt.

Landets udkantskommuner vil hurtigt sande til i uanvendelige og usælgelige boliger, hvis ikke regeringen sætter ind med flere penge til nedrivning af det stadig voksende antal overskydende boliger.

Sådan lyder advarslen fra borgmestrene i Lolland, Bornholm, Faaborg-Midtfyn, Thisted og Vordingborg Kommune. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Borgmestrene vurderer, at de 150 millioner kroner, der indtil videre er blevet afsat til at lette yderkommunerne for de overskydende og faldefærdige boliger,langtfra vil række til at løse problemet.

Indenrigs-og sundhedsminister Bertel Haarder (V) har ellers netop besluttet at forlænge den såkaldte nedrivningspulje med et år, men der er brug for en permanent ordning, hvis puljen overhovedet skal have en effekt, mener borgmestrene.

Statens Byggeforskningsinstitut vurderede i 2007, at der er i alt 10.000 overskudsboliger i Danmark, som er i så dårlig stand, at de er uegnede til beboelse.

Men det tal er lavt sat, lyder det fra blandt andre borgmester i Lolland Kommune Stig Vestergaard.

- Alene på Lolland står vi med 2400 tomme boliger. Og vi kan se, at der kommer 300-400 nye til hvert år. Selvom det ikke er alle de boliger, der skal rives ned, giver det et godt billede af, hvor hurtigt udviklingen går den forkerte vej, siger han.

De fem borgmestre får opbakning af seniorforsker Jesper Ole Jensen, der forsker i udkants- og yderområder ved Statens Byggeforskningsinstitut i Aalborg.

- Vi mangler et kvalificeret overblik over, præcis hvor mange boliger det egentlig drejer sig om, før vi kan give et reelt bud på, hvad det vil koste at få dem fjernet. Men 150 millioner fordelt på to år er under ingen omstændigheder nok til at løse problematikken. Vi står med en stor pukkel boliger foran os, og der er ingen tvivl om, atm udviklingen vil føje flere tomme og nedrivningsegnede boliger til den pukkel i de kommende år, siger Jesper Ole Jensen.

Også Bertel Haarder så gerne, at der blev afsat flere midler til at komme af med de uønskede boliger, hvis der vel at mærke var penge til det.

- Jeg kunne da også godt have tænkt mig at gøre nedrivningspuljen større end de oprindelige 150 millioner kroner. Men pengene er ganske enkelt ikke til det. Til gengæld har jeg sørget for, at de penge, kommunerne fik fra nedrivningspuljen sidste år, også kan bruges efter 2010,skriver ministeren i en mail.

Ministeren lægger dermed op til, at de penge, der allerede er afsat, også kan bruges i 2011. Men kommunerne kan få brug for betydeligt mere tid, siger seniorforsker Jesper Ole Jensen.

- I dag går man heldigvis ikke bare ud og smider folk på porten, men forhandler med den enkeltem ejer. Den proces kan trække ud, ligesom det kan tage tid at udpege de tomme boliger, der skal rives ned, og afgøre, i hvilken rækkefølge det skal foregå. Det er hverken løst på et år eller to, siger han.

/ritzau/


Nyhedsoverblik