Nedreven køreledning stopper tog

Der er lørdag aften fortsat togkaos efter at en køreledning er faldet ned. Togene til og fra København står stille og det er uklart, hvornår de kører normalt igen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En nedfalden køreledning har lørdag stoppet togtrafikken mellem Roskilde og Ringsted. Alle tog til og fra København på strækningen står stille. Det gælder også fjerntogene til og fra Jylland, oplyser DSB.

Køreledningen er faldet ned ved Viby Sj. Personale fra DSB og Banedanmark er på stedet, men det er fortsat uklart, hvor lang tid der går, før togene kører normalt.

DSB har bestilt busser til at køre mellem de to stationer, men DSB kan endnu sige præcis, hvornår busserne kan være fremme.

DSB har endnu ikke klarhed over årsagen til, at køreledningen er faldet ned.

Reparationer af nedfaldne køreledninger tager ofte længere tid. Folk, der skal rejse lørdag aften, kan finde information om togtiderne på rejseplanen.dk og dsb.dk.


Nyhedsoverblik