Naturvidenskabsfestival: Asnæs sætter fokus på lys

Over hele landet er der i denne naturvidenskabsfestival under temaet ’vidunderlige vilde verden’. På Sydskolens afdeling i Asnæs har man lavet projektet ”Se lyset!”, der også er støttet af Nordea-fonden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fiberoptik, spektralanalyse og kromatografi var blot nogle af de begreber, man kunne møde på naturvidenskabsfestivalens første dag i Asnæs. På Sydskolen sætter man i tre dage fokus på videnskaben i projektet ”Se lyset!”.

Projektet er en del af den landsdækkende naturvidenskabsfestival, der skal gøre eleverne klogere på videnskaben.

- Det helt overordnede formål er dels at kaste lys på de naturvidenskabelig fag, og så er det også en mulighed for at komme lidt ud af skolen. Vi har lavet en aftale med Odsherreds Gymnasium, hvor vi har lånt nogle lokaler. De ligger lige i vores baghave, så det er et meget naturligt samarbejde at have, siger Birthe Slott Nielsen, afdelingsleder på Sydskolen i Asnæs.

Og netop projektet på Sydskolen i Asnæs i Odsherred Kommune, er et af de 80 projekter, der har fået støtte fra Nordea-fonden. Mere præcist har de modtaget 13.205 kroner.

- Det har givet os muligheden for at købe nogle af de småpeberet materialer, som sådan et projekt koster. Og så har det givet os mulighed for at flagre lidt mere, end vi ellers synes, vi kan til hverdag, siger Birthe Slott Nielsen.

Fra mandag til onsdag skal mere end 200 elever lære om videnskaben gennem projektet. Der vil blive arrangeret flere forskellige workshops og udstillinger – alle tilrettelagt af eleverne selv. En af dem der har arrangeret en af de mange workshops er Karl Thøgersen fra 8.B.

- Det er rigtig spændende at få lov til at lave noget andet end man normalt laver på skolen. Ikke bare sidde og lave kedelige matematiskstykker hele dagen, siger Karl Thøgersen, der også er en del af skolens science og innovationslinje.

Projektet varer til og med onsdag. 


Nyhedsoverblik