Natursti på banestrækning (Video)

Den gamle banestrækning mellem Næstved, Slagelse og Skælskør skal nu være natursti.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er efterhånden mange år siden, togene kørte på banestrækningen mellem Næstved, Slagelse og Skælskør. Nu bliver den omdannet til en 51 kilometer lang natursti til brug for de omkringboende motionister og andre naturentusiaster.

Det er blevet muligt, efter Nordea-fonden har doneret 36 millioner kroner til ombygningen. Projektet sker som et samarbejde mellem Miljøministeriet, Transportministeriet samt Næstved og Slagelse Kommuner.

Det er dog ikke alle der hilser naturstien velkommen. Veterantogsentutiaster er især utilfredse. Se indslaget fra TV2 ØST herunder:
[video:flv:090221_natursti.flv]

Omkring stien skal der desuden blive plads til skovlegepladser og andre aktiviteter. Ombygningen bliver officielt skudt igang med overdragelsen af strækningen fra Transport- til Miljøministeriet den 1. april.

- Det er resultatet af et godt samarbejde mellem både private og offentlige aktører, fortæller transportminister Lars Barfoed (K), der glæder sig over, at togstrækningen fremover vil blive anvendt til gavn for folkesundheden.

Stien er forventet færdig med udgangen af 2010.


Nyhedsoverblik