Narkohandel på lukkede afdelinger

Regionerne undersøger nu problem med organiseret handel med stoffer på hospitalernes psykiatriske afdelinger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lukkede afdelinger svømmer i stoffer. Mandag kom det frem, at op mod halvdelen af patienterne på psykiatriske afdelinger vedligeholder eller får et misbrug, mens de er indlagt.

Der handles organiseret med kokain, amfetamin og speed på de afdelinger, som forsøger at behandle patienter med svære psykiske lidelser, mener både patienter og læger.

Det er regionerne, som driver landets hospitaler, og de har derfor ansvaret for de psykiatriske afdelinger. Her vil man nu undersøge, om narkohandlen er så udbredt, som patienter, psykiatere og pårørende mener.

- Vi har ikke haft tilstrækkeligt kendskab til, at det var et generelt problem. Der har været problemer på enkelte afdelinger, men hvis det er et generelt problem for psykiatriske afdelinger, så er det klart, at der er brug for en national indsats, siger formand for Social- og Psykiatriudvalget i Danske Regioner, Bent Normann Olsen (S).

 

 


Nyhedsoverblik