Narkobilist anholdt 3 gange i aften

Foto: TV ØST

Det er lykkedes en mand at blive anholdt hele 3 gange her til aften. 2 gange for narkokørsel og 1 gang for at true en betjent ved politistationen i Slagelse.

Det er åbenbart ikke lige sådan at lære af sine fejl. I hvert fald ikke for den 44-årige mand fra Dianalund, der tidligt på aftenen i dag mandag blev anholdt for at køre bil, selv om han var påvirket af narko.

Klokken 17.09 blev han anholdt første gang på Sorøvej i Ruds Vedby. Manden blev bragt til politistationen i Slagelse, men da han skulle løslades igen, valgte han at sætte sig ind i sin bil og køre fra stedet, på trods af at noget familie var taget med ham på stationen og kunne have kørt derfra. Den 44-årige valgte imidlertid selv at køre bilen, hvilket et par betjente så, og så blev han anholdt igen.

Truede med at smadre betjent

Det var tilsyneladende ikke nok for den noget udfordrende herre. For da han skulle løslades for 3. gang, truede han en betjent ved at sige 'hvis jeg møder dig en mørk aften, så smadrer jeg dig', og så kom anholdelse nummer 3.

Klokken 20 sad manden stadig til afkøling på politistationen i Slagelse. Planen er dog, at han skal løslades senere mandag aften, medmindre han finder på nye lovovertrædelser. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App