Næstved vil forstærke sig med rutinerede kræfter

Foto: TV ØST

Efter oprykningen til 1. division vil Næstved Boldklub opruste med 3-4 nye spillere.

I weekenden blev oprykningen til 1. division en realitet, og nu kan ledelsen i Næstved Boldklub intensivere arbejdet med at gøre holdet klar til den nye sæson. Der skal flere rutinerede kræfter ind på holdet, skriver bold.dk.

- Lige nu er holdet lidt ungt. Det er det, budgettet har været til i 2. division, så vi mangler en kerne på 3-4 spillere med erfaring fra Superligaen eller toppen af 1. division. Gerne folk omkring de 30 år, siger direktør Preben Jul Pedersen til bold.dk.

Der vil dog stadig blive skimtet til tallene på bundlinien, når der skal hentes spillere.

- Vi skal ruste op, men vi skal gøre det med forsigtighed. Vi er en forening, der insisterer på at have overskud hvert år, men vi har nu lidt rum til forstærkninger, siger Preben Jul Pedersen til bold.dk.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App