Det trak overskrifter, da Næstved med ni mand i tirsdags slog FC Nordsjælland ud af pokalen. Men succesen lod sig ikke overføre på dagens 1. divisionskamp mod Fredericia.
Her kunne de nemlig indkassere deres femte nederlag ud af i alt seks spillede kampe, da de blev besejret med resultatet 0-2.
Næstved holdt ellers målet rent hele første halvleg, men i kampens 69. minut satte Fredericias Brent McGrath en stopper for det, da han bragte sit hold foran 0-1.
Samme spiller var kun seks minutter efter på pletten igen, hvor han kunne sætte bolden i netmaskerne til resultatet 0-2.
Næstved ligger nu nederst i tabellen i 1. division.