Helt nøjagtigt var der den 16. september 82.054 borgere i kommunen, da den sidste opgørelse blev foretaget. Det skriver Sjællandske.
Der skulle også gerne være sket en stigning i Næstveds indbyggerantal, da befolkningstallet på landsplan generelt er stigende. Men kommunen er lige nu lidt foran befolkningsprognosen.
Og det er en glad borgmester Carsten Rasmussen (S), der fortæller avisen, at væksten især er positiv, da det betyder større skatteindtægter og øget aktivitet inden for byggeriet.
Årsagerne til de flere beboere er tilflyttere fra den omkringliggende kommuner og de flygtninge, der er ankommet til Næstved.