Næstved skal være internationalt genbrugsmekka

Foto: TV ØST

Næstved Kommune taber arbejdspladser, og de unge flytter til hovedstaden. Men nu skal udviklingen vendes. "Ressource City" er navnet på et nyt projekt, der skal gøre Næstved førende inden for genbrug.

Gammelt glas bliver nærmest til guld hos Reiling på Næstved Havn.

Virksomheden er eksperter i at genanvende gammelt glas, og med et helt nyt anlæg er det arbejede nærmest blevet revolutioneret.

- Tidligere kunne vi ikke genanvende alt, og en del skulle til deponering, men nu kan vi stort set bruge 100 procent, forklarer afdelingsleder Kim Lykke.

Det er virskomheder som Reiling, Næstved Kommune gerne vil tiltrække til den nye internationale "Ressource City".

Planen er at lave et område for en klynge af virksomheder, gerne fra hele Europa, der arbejder med at genanvende affald.

- Vi vil gerne redde verden, men man kan sige, at ví også gerne vil redde Næstved. Vi vil gerne tiltrække virksomheder, uddannelser og penge og få skabt nogle jobs. Det vil være godt for kommunekassen og dermed borgerne, siger projektleder Sara Vergo.

Byrådet i Næstved Kommune har skudt 3 mio. kroner i Ressource City, og Miljøstyrelsen har bevilget 3,5 millioner til projektet.

Håbet er at skabe 100 nye job og få 10 nye virksomheder til området inden for et par år.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App