Næstved Kommune nomineret til pris for it-netværk

It-netværket i Næstved Kommune er blandt de 10 nominerede til Digitaliseringsstyrelsens pris for årets digitale initiativ. Kommunen bliver især rost for at gøre de ældre klogere på den store verden på nettet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De ældre i Næstved Kommune er blevet mere digitalt selvhjulpne og kommet godt ind i den tekniske tidsalder. Derfor er Næstved Kommune nu nomineret til årets digitale initiativ fra Digitaliseringsstyrelsen.

It-netværket blev etableret i kommunen med en ekstrabevilling fra byrådet på 500.000 kroner årligt til Næstved Bibliotek og Borgerservice  og formålet er, at hjælpe både grupper, foreninger, organisationer og virksomheder, lyder det i en pressemeddelelse.

- Jeg ser IT-netværket som et resultat af et frugtbart samarbejde mellem det kommunale og borgerne. Det er rigtig godt, når borgere tager ansvar for at deres medborgere kan blive bedre rustet til den digitale virkelighed, siger Linda Frederiksen (S),der er formand for Kulturudvalget i Næstved Kommune.

Om It-netværket snupper prisen bliver afsløret den 19. november til uddelingsfesten ved årets digitale initiativ.

- Jeg er meget stolt af, at Digitaliseringsstyrelsen har nomineret IT-netværket til denne pris, fortæller Linda Frederiksen.

Præmien for prisen er 10.000 kroner.


Nyhedsoverblik