Næstved Havn afspærrer havnekaj i Karrebæksminde

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

1 af 4

En del af havnekajen i Karrebæksminde er blevet spærret af, fordi Næstved Havn er bange for den vil styrte i kanalen.

Næstved Havn har valgt at afspærre kajen ud for Gammel Brovej og KanalKroen. De frygter at kajen i Karrebæksminde vil styrte sammen. Det skriver Sjællandske. 

Det sker få måneder efter Næstved Havn har færddigjort deres renovering af kajen ud for Pandekagehuset. Men nu er der problemer med havnekajen i Karrebæksminde. 

Næstved Havn, som ejer området, fandt i sidste uge ud af at asfalten er for usikker. Derfor har de valgt at afspærre området med store skilte, der advarer mod sammenstyrtningen. Desuden har de lagt store jernplader ud på asfalten. 

- Det er ærgerligt, men vi vurderer, at der er fare for sammenstyrtning. Og sikkerheden går forud. Derfor har vi spærret området af. Det er ikke godt, men heldigvis er det muligt at benytte den store plads. Jeg var selv til Lis Sørensen-koncert, siger byrådsmedlemmet Per Sørensen (S), som er næstformand i Næstved Havn. 

Næstved Havn skal nu til at undersøge, hvor store skaderne er, og om renoveringen i såfald skal gennemføres i højsæsonen. Eller om det er muligt at sikre havneområdet tilstrækkeligt henover sommeren, indtil man kan renovere den i efteråret. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App